198311 984 C. I. Forespørgsler. l. saml. 597 Ivar Nørgaard (S) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3428): »Folketinget opfordrer regeringen til under forhandlingerne om EFs fremtidige finansiering at arbejde for at sikre, at principperne bag den fælles landbrugspolitik og bag EFs finansieringssystem fastholdes, at balancen mellem EFs institutioner ikke forrykkes, samt at der ikke bliver gennemført forslag, som på afgørende vis forringer Danmarks økonomiske stilling i EF. Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.« Det af Ivar Nørgaard (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 127 stemmer (S, KF, V, CD, FP, KrF, Lilli Gyldenkilde (SF), Larsen-Ledet (RV), Askjær Jørgensen (UP) og Thorndahl (UP)) mod 4 (VS); 27 (SF og RV) stemte hverken for eller imod. Hermed var det af Holger K. Nielsen (SF) og Steen Folke (VS) stillede dagsordensforslag bortfaldet. 7. Den 22. november 1983 anmeldtes i folketinget (F. sp. 1954) følgende forespørgsel til energiministeren af Maisted (FP): »Hvad kan ministeren i forbindelse med naturgasprojektet og statsselskabet D.O.N.G. A/S' andre aktiviteter oplyse om udviklingen i D.O.N.G.s økonomi?« Fremme af forespørgslen vedtoges 20/11 (F. sp. 2271). Forespørgslen foretoges 6/12 (F. sp. 2807). Efter at forespørgeren havde begrundet forespørgslen, afgav energiministeren (Enggaard) en besvarelse. I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og energiministeren - følgende ordførere for partierne: Poul Nielson (S), Annelise Gotfredsen (KF), Lennart Larson (V), Riishøj (SF), Emmert Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV), Waldorff (VS) og Steffensen (KrF). Under forhandlingerne fremsatte Poul Nielson (S) sammen med Annelise Gotfredsen (KF), Lennart Larson (V), Riishøj (SF), Emmert Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV), Waldorff (VS) og Steffensen (KrF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2821): »Under henvisning til de i foråret af et bredt flertal gennemførte ændringer i lov om varmeforsyning samt til loven om Dansk Olie & Naturgas A/S m.v. bekræfter folketinget gennemførelsen af naturgasprojektet, ligesom folketinget bekræfter, at selskaberne i D.O.N.G.-koncernen på et forretningsmæssigt grundlag skal drive virksomhed inden for energiområdet i overensstemmelse med de formål, der er angivet i vedtægterne.