596 C. I. Forespørgsler. I. saml. 198311 984 fra den påbegyndte opstilling af de 572 vestlige mellemdistanceraketter og at få denne afstandtagen præciseret i communiqueet, da forhandlingsmulighederne ikke har været fuldt udnyttet. Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at arbejde aktivt for, at forhandlingerne om de europæiske mellemdistanceraketter genoptages hurtigst muligt, gerne gennem en kombination af START- og INF-forhandlingerne. Målet må være sådanne reduktioner af de sovjetiske SS 20-raketter, at en opstilling af de vestlige raketter undgås. Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.« Det af Lasse Budtz (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 87 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 75 (KF, V, CD, FP, KrF, Barsøe-Carnfeldt (UP), Askjær Jørgensen (UP), Tang Sørensen (UP) og Thorndahl (UP)); I (Robert Pedersen (S)) stemte hverken for eller imod. Hermed var det af Arentoft (FP) stillede dagsordensforslag bortfaldet. Det af Steen Folke (VS) og Gert Petersen (SF) stillede dagsordensforslag var taget tilbage af forslagsstillerne (F. sp. 2608) og dermed bortfaldet. 6. Den 16. november 1983 anmeldtes i folketinget (F. sp. 1748) følgende forespørgsel til udenrigsministeren af Holger K. Nielsen (SF) og Steen Folke (VS): »Hvad kan regeringen oplyse om forhandlingerne om EFs fremtidige finansiering og om EFs budget for 1984?« Fremme af forespørgslen vedtoges 23/11 (F. sp. 2029). Forespørgslen foretoges 13112 og 14/12 (F. sp. 3411 og 3464). Efter at ordføreren for forespørgerne (Holger K. Nielsen (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Ellemann-Jensen) en besvarelse. I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og udenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Ivar Nørgaard (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Tørnæs (V), Brusvang (CD), Halvgaard (FP), Niels Helveg Petersen (RV), Steen Folke (VS) og Steffensen (KrF). Under forhandlingerne fremsatte Holger K. Nielsen (SF) sammen med Steen Folke (VS) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3422): »Folketinget vender sig imod, at der skal overføres endnu flere penge til EFs budget, og pålægger regeringen at gå imod en forhøjelse af det hidtidige momsloft for indbetalinger til EF. , Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«