9233 8/4 86: 1. beh. af f. t. beslutn. om indgåelse af en kulturaftale med Cuba 9234 [Riishøj] man undgik, at sagen blev rejst her i folke- økonomisk ensidig afhængighed af Sovjet- tinget, men kulturministeren tog ikke notits unionen, som det kun kan være i Vesteuro- af dette brev, og derfor er forslaget blevet pas interesse at bryde. Amerikanerne vil det fremsat. ikke, men Vesteuropa har et særligt ansvar. Vi mener, at kulturaftaler er et tillidska- Det er velkendt, at de sydeuropæiske lande bende instrument at have på tværs af de kul- altid har haft tætte kulturelle og økonomiske turelle og politiske skel, der eksisterer i den- kontakter med Cuba og fra starten har brudt ne verden, og specielt, at de er af uvurderlig den amerikanske politik over for Cuba. De betydning i Øst-Vest-sammenhæng. Vi mener har fra starten indset, at det at isolere et land også, at Cuba har en rolle internationalt og totalt, herunder økonomisk, ikke at forstå de kulturelt, der berettiger til det. Tiden tillader sociale forhold i Latinamerika og Mellem- mig ikke at gå ind i det i detaljer; jeg kan amerika, ikke at tage politiske konsekvenser bl.a. henvise til Olof Palmes meget berømte af sociale konflikter i den tredje verden, ikke tale, som også blev bragt i TVs mindeudsen- er en politik, som er i Europas interesse. Der delse - en tale, han holdt på Cuba med Fidel har aldrig været problemer, når det gælder Castro ved sin side, og hvor han understrege- Spaniens, Portugals og Frankrigs, altså de de Cubas meget store betydning for hele La- sydeuropæiske landes, holdninger; der har tinamerika, en betydning, som i høj grad er for så vidt heller ikke været problemer, når positiv, i hvert fald når det gælder Latiname- det gælder Sveriges og Finlands holdning, og rikas selvstændiggørelse i forhold til super- heller ikke, når det gælder den norske hold- magterne. Derfor er der adskillige ting, som ning, måske fordi der er' meget store norske taler for en kulturaftale, men det udelukker mindretal bosiddende i Latinamerika. Det er, naturligvis ikke, at man kan kritisere det som om Danmark på en eller anden måde samme land politisk. Vi har kulturaftaler, har forholdt sig meget passivt i forhold til som det er fremgået, med alle de østeuropæi- Latinamerika. Jeg tror, der kan være mange ske lande, med Kina og med Albanien, der grunde til det. Det er stik modsat vores hold- som bekendt er lande, vi forholder os kritisk ning til Afrika. I forhold til Afrika har vi over for, men kulturaftaler har en vigtig rolle. nogle stærkere traditioner for at have tættere forbindelse, men det har svigtet, når det gæl- Der blev i 1984 afholdt en international der Latinamerika. Det er måske også bag- konference i Cuba med repræsentanter for grunden for, at vi i dag slet ikke har en kul- de nordiske lande, et meget bredt udvalg af turaftale med noget latinamerikansk land, repræsentanter for det politiske liv og kultur- mens vi altså har det med både Israel og livet. Deraf fremgik det, at' der fra finsk, Egypten, i Mellemamerika og med Kina - svensk og norsk side er en meget stor interes- også ud over de økonomiske forbindelser. se bl.a. i at oprette et kulturhus i Havanna, Blandt ordførerne er der måske grund til en af de byer i Latinamerika, der har aller- at nævne hr. Fischer. Udenrigsministeren mest at byde på kulturelt og arkitektonisk. holdt sig sådan set i sin tale til det saglige, Der var på tværs af partier et stort ønske om det indholdsmæssige; han har en anden prio- at tilslutte sig det, også de konservative, hav- ritering, end vi har af dette spørgsmål, men de jeg indtryk af, i hvert fald i Finland og udenrigsministeren gik klogeligt uden om de Sverige. Byen Havanna har så stor betyd- indre forhold i de lande, vi har kulturaftaler ning, at der er behov for at have en egentlig med. Det gjorde hr. Fischer ikke, og det institution i Cuba, som sikrer kontakten til overrasker mig ikke, når man tænker på hr. de nordiske lande. Fischers ideologiske korstog i det hele taget. Der er også andre ting, der kan tale for Men det er ikke nogen god idé at komme det. Uanset at Cuba kører stramt på det poli- nærmere ind på de politiske systemer, når tiske plan, er der et meget blomstrende styre, det gælder denne form for kulturaftaler. Vi hvad angår det lokale. Det er også velkendt, tager såmænd gerne, hvis det endelig skal at WHO i deres redegørelser har betegnet være, en diskussion om Cubas rolle og Cu- Cuba som et af de mest fremstående lande, bas interne forhold, men det har altså ikke når det gælder primær sundhedstjeneste, og relevans i denne sammenhæng, hvor det dre- endelig må man ikke se bort fra den faktor, jer sig om en kulturaftale med et land, som , at Cuba i dag har en kulturel, politisk og Danmark notorisk bør kende væsentlig bed-