612 C. I. Forespørgsler. 2. saml. 198311 984 Hermed var det af Lizzie Lichtenberg (KF) mfl. stillede dagsordensforslag bortfaldet. 14. Den 30. marts 1984 anmeldtes i folketinget (F. sp. 3433) følgende forespørgsel til kirkeministeren af Margrete Auken (SF), Inger Harms (SF), Hanne Jacobsen (SF), Ingerlise Koefoed (SF) og Ebba Strange (SF): »Vil ministeren redegøre for, på hvilke områder og. i hvilket omfang folkekirken har en særlig stilling i sammenligning med statsinstitutioner, jfr. grundlovens § 66?« Fremme af forespørgslen vedtoges 5A (F. sp. 3800). Forespørgslen foretoges 27/4 (F. sp. 4997). Efter at ordføreren for forespørgerne (Margrete Auken (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav kirkeministeren (Elsebeth Kock-Petersen) en besvarelse. I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og kirkeministeren - følgende ordførere for partierne: Tove Lindbo Larsen (S), Elisabeth Krog (KF), Povl Brøndsted (V), Niels Helveg Petersen (RV), Erhard Jakobsen (CD), Poulsgaard (FP), Anne Grete Holmsgård (VS) og Steffensen (KrF). Uden for ordførernes kreds talte: Nørgaard Sørensen (S), Hagen Hagensen (KF), Mette Madsen (V) og Ingerlise Koefoed (SF). 15. Den 3. april 1984 anmeldtes i folketinget (F. sp. 3518) følgende forespørgsel til forsvarsministeren af Albrechtsen (VS) og Thoft (SF): »Kan ministeren oplyse, hvorledes udbetalingen af ca. 48 mill. kr. ud over 902 mill. kr. til NATOs infrastrukturprogram for perioden 1980-1984 kan forenes med indholdet af den af folketinget den 7. december 1982 vedtagne motiverede dagsorden om, at fremtidige danske bevillinger til opstilling af mellemdistanceraketter indtil videre stilles i bero?« Fremme af forespørgslen vedtoges % (F. sp. 3929). Fore- spørgslen foretoges (F. sp. 6091). Efter at ordføreren for forespørgerne (Albrechtsen (VS)) havde begrundet forespørgslen, afgav forsvarsministeren (Hans Engell) en besvarelse.