616 C. I. Forespørgsler. 2. saml. 1983/1984 EF-samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kommissionens deltagelse i EPS-samarbejdet, EF-industripolitik, der inddrager våbenproduktion, destruktion af fødevarer, EF-kulturpolitik, herunder Europafonden, EF-atomkraftforskning, EF-politisamarbejde samt EFs u-landspolitik, går tinget over til næste sag på dagsordenen.« Ivar Nørgaard (S) fremsatte sammen med Niels Helveg Petersen (RV) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 7178): »Folketinget fastslår, at grundlaget for Danmarks medlemskab af EF er en bevarelse af vetoretten og en fastholdelse af kompetencefordelingen mellem Ministerrådet, Kommissionen og EF-Parlamentet, og derfor afviser folketinget EF-Parlamentets udkast til en traktat om oprettelsen af en europæisk union. Folketinget fastslår, at Danmark i de kommende år i EF aktivt skal arbejde for: I. En markant indsats imod arbejdsløsheden, herunder en koordinering mellem landene af en nedsættelse af arbejdstiden. 2. Gennemførelse af nye fælles aktiviteter inden for industri, forskning, teknologi og energi. 3. En koordineret indsats til forbedring af miljøet og arbejdsmiljøet, der ikke hæmmer det enkelte lands muligheder for selvstændige nationale fremskridt. 4. En skærpelse af kontrollen med de multinationale selskaber. 5. En fastholdelse af principperne for den fælles landbrugspolitik. 6. En forbedring af landenes økonomi. 7. Forøget samarbejde med EFTA-landene. Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.« Det af Ivar Nørgaard (S) og Niels Helveg Petersen (RV) stillede dagsordensforslag vedtoges med 134 stemmer (S, KF, V, RV, KrF, Bollmann (CD), Arne Melchior (CD) og Birgith Mogensen (CD)) mod 30 (SF, FP, VS og FD); 2 (Brusvang (CD) og Erhard Jakobsen (CD)) stemte hverken for eller imod. Hermed var det af Gade (SF) og Albrechtsen (VS) stillede dagsordensforslag bortfaldet. 19. Den 11. maj 1984 anmeldtes i folketinget (F. sp. 6142) følgende forespørgsel til statsministeren af Anker Jørgensen (S), Knud Østergaard (KF), Ivar Hansen (V), Ebba Strange (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Nør Christensen (CD), Dohrmann (FP), Albrechtsen (VS), Steffensen (KrF) og Maisted (FD):