4211 29/1 80: 2. beh. af f. t. 1. om optagelse af statslån i udlandet 4212 [Gammelgaard] Vi finder i det hele taget, at det er svært at finde en forklaring på, hvorfor rammen skal være så vid, som tilfældet er. Det er ganske usædvanligt, at en så stor del af det lånebeløb, som skal optages i udlandet i løbet af et år, skal optages af det offentlige. Det konservative folkeparti vender sig imod lovforslaget. Askjær Jørgensen (FP): Når vi nu skal andenbehandle lovforslaget, som er direkte foranlediget af vores alvorlige gældsætning, er det på sin plads at rette en tak til nationalbankdirektøren, fordi han omsider er kommet ud af busken og har fortalt befolkningen, hvor dårligt socialdemokratiet har styret Danmark. Det takker vi nationalbankdirektøren for. Jeg vil gerne have lov til at citere fra bemærkningerne til lovforslaget, hvor det i slutningen hedder: ». men det vil være ønskeligt at være i stand til gennem statslig låntagning af dække finansieringsbehovet i 1980, således at man kan gå ind i 1981 med en reserve af passende størrelse, eventuelt i form af utrukne kreditter. Ved fastsættelsen af størrelsen af den søgte bemyndigelse er der taget hensyn til regeringens ønske om at kunne nøjes med at fremsætte forslag til lov om optagelse af statslån i udlandet én gang årligt.« Således hed det i bemærkningerne, da vi fik lovforslaget i november måned fra finansministeren. Jeg synes, finansministeren skylder os at oplyse her og nu, om han stadig væk mener, det kan holde stik. Jeg forstod på den konservative ordfører, at han mente, det var meget vide rammer. Vi kan læse om, hvad provinsbankerne mener betalingsbalanceunderskuddet vil blive i 1980. Med den voldsomme depression, der er i erhvervslivet på grund af socialdemokraternes politik, må man forvente, at erhvervslivet ikke vil investere. Man har mere eller mindre iiïdirekte fået at vide af regeringen, at det skal man ikke gøre. Når man ikke skal investere i erhvervslivet, vil man naturligvis heller ikke optage lån. Deraf må man slutte, at der nok ikke af de private bliver optaget så mange udlandslån. Jeg forventer nu at få helt klar besked fra finansministeren vedrørende accelerationen i gældsætningen og betalingsbalanceunder- skuddet. Det vokser i hvert fald i de forskellige prognosespådomme, der er kommet. Vi må have at vide nu, hr. finansminister, hvad regeringens øjeblikkelige skøn er. Vi førstebehandlede lovforslaget for et par måneder siden. Jeg synes, det ville klæde finansministeren, om vi nu fik noget at vide om det, vi spurgte forgæves om dengang: har regeringen stadig væk ingen planer om, hvordan man vil stoppe udviklingen på det økonomiske område? Har man endnu ikke gjort sig nogle tanker om, hvordan vi skal få bremserne slået i? Det er jo ikke så lang tid siden, vi hørte forsikringer her fra denne talerstol om maksimum 6,5 mia kr. i betalirigsbalanceunderskud som det allerhøjeste. Hvad er det for tal, vi taler om nu? Jeg må sige til finansministeren, at det tyder på, at det totalt er kørt løbsk for regeringen. Må vi høre ministerens kommentarer hertil? Camre (S): Det kunne måske være relevant at starte med at slå fast, at af de 15 mia kr. i underskud på betalingsbalancen, som vi havde i 1979, skyldtes de 51/2 mia kr. alene stigningerne i oliepriserne i året 1979. Jeg tror, hr. Askjær Jørgensen tillægger socialdemokratiet lidt for stor indflydelse, hvis han mener, at socialdemokratiet har haft indflydelse på, at oliepriserne er gået op på verdensmarkedet i det omfang, som det har været tilfældet. Jeg kan forstå, at der er en konkurrence mellem fremskridtspartiet og det konservative folkeparti om, hvem der kan foreslå de mest urealistiske midler til at nedbringe underskuddet på betalingsbalancen. Jeg synes, der er grund til her at fastslå, at det ikke er ved at nægte regeringen muligheden for at finansiere underskuddet ved hjælp af udlandslån, man fjerner underskuddet. Det er alene gennem ændringer i den økonomiske politik, og her må jeg nok have lov til at sige, at da vi i december fra mit partis side fremsatte et forslag, der var mere vidtgående end det, der blev gennemført, var de to partier i hvert fald ikke hjemme. Jeg er enig i de betragtninger, som hr. Gammelgaard kom med om, at det er ønskeligt at foretage ændringer i den økonomiske politik, således at vi nedbringer betalingsbalanceunderskuddet, men jeg tror, jeg tør sige, at uanset hvilken regering Danmark havde,