549 550 F orslag til Lov om folkeskolen. (Vedtaget af folketinget ved 3. behandling den 13. juni 1975.*) Kapitel 1. Folkeskolens begreb og formål. § 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov. § 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. Kapitel 2. Undervisningens ordning. § 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1årig 10. klasse. Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan i denne forbindelse fravige §§ 4, 7 og 14. Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. § 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever: 1) dansk, regning/matematik og idræt på alle klassetrin, 2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin, 3) formning og musik på 1.-5. klassetrin, 4) historie, geografi og biologi på 3.-7. klas- setrin og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin, 5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin, 6) engelsk på 5.-9. klassetrin og 7) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin. Stk. 2. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin og i latin på 9. klassetrin. Stk. 3. Undervisningen i dansk, regning/ matematik, idræt, formning og musik kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning på 1. og 2. klassetrin. Det samme gælder undervisningen i historie, geografi og biologi på 3.-5. klassetrin. Stk. 4. Undervisningen i formning, musik, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gives i videre omfang end fastsat i stk. 1, nr. 3 og 5. Undervisningen kan da tilrettelægges således, at eleverne kan vælge mellem de fag, der ikke er obligatoriske efter stk. 1. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender Undervisningsmin. 1. afd. 1. kt. 1974-212-1. *) Se FT: 352, 1085, 6043, 6413; A. 1249; B. 833, 1213. Lov nr. 313 af 26. juni 1975.