30 1939 Grundlovssagen. Forslag til Danmarks Riges Grundlov. (Statsminister Stauning). [A. Sp. 1. 홢 C. Sp. 17 og 63]. Fremsat i Folketinget 26/4 (F. Sp. 24). 1. Beh. 28-29/4, (F. Sp. 32 og 73). 2. Beh. 3/5 (F. Sp. 122). 3. Beh. 4/5 (F. Sp. 165). Oversendt til Landstinget. 1. Beh. 8/5 (L. Sp. 64), 2. Beh. 10/5 (L. Sp. 167). 3. Beh. 10/5 (L. Sp. 198). Forslaget blev fremsat i Henhold til Grundlovens § 94 og var enslydende med det Forslag til Danmarks Riges Grundlov, der vedtoges i den ordentlige Rigsdags samling 1938-39 (se Aarbogen 1938-39, Side 52). Det gennemførtes uden Udvalgsbehandling. Forhandlingerne paa Rigsdagen drejede sig foruden om enkelte af Forslagets Hovedbestemmelser (bl. a. Valgretsalderen, Folkeafstemningsreglerne, Ekspropriationsparagraffen og Kirkeparagraffen) for en stor Del om Udfaldet og Betydningen af de nys afholdte Valg, om Udsigterne for Forslagets Vedtagelse ved den kommende Folkeafstemning og om, hvorvidt Grundlovsforhandlinger kunde ventes ført paa et andet Grundlag, hvis Forslaget ikke opnaaede fornøden Tilslutning. I sidstnævnte Henseende erklærede Brorsen (V.), at Venstre naturligvis var villigt til at forhandle om Ændringer i Grundloven paa nyt Grundlag, hvis Forslaget blev forkastet. Paa den anden Side hævdede Christmas Møller (K. F.), A. M. Hansen (R. V.), Gregersen (D. R.) og Hartvig Frisch (S.), at Valget nu stod imellem at gennemføre den foreslaaede ny Forfatning eller beholde den gamle. I Tilslutning hertil udtalte Statsministeren, at han ikke saa, hvad der skulde begrunde en hurtig Genoptagelse af Forhandlingen, hvis Forslaget bortfaldt paa Grund af for ringe Deltagelse i Afstemningen. »Derfor tror jeg ikke, at det vil være gavnligt for nogen at lulle sig i den Tro, at blot de deltager i de dovnes Parade den 23. Maj og Forslaget falder, saa har de alle Muligheder for at stille Betingelser nogle Dage derefter. Nej, vil man bort fra den nuværende Grundlov, vil man bort fra Landsting og 35 Aars Valgretsalder, som dog har tabt sin Værdi baade for Venstre og