Folketingets Forhandlinger. (185) 2939 23/2 34: 1. Beh. af F. t. midlert. L. vedr. Reguleringstill. til Statens Tjenestemænd. 2940 [Hans Jacob Sørensen.] paa at iværksætte Tilpasningen paa en gældende, ikke er ret gammel, vedtaget, som noget anden Maade. Jeg tænker her paa, den er, i 1931, og det er ogsaa rigtigt, at man at man, da man ikke vilde sænke Udgifterne, fra de forskellige store politiske Partiers har maattet søge at forbedre Indtægterne. Side enedes om Gennemførelse af Loven og Jeg tænker paa de Foranstaltninger, der er dermed ogsaa om de forskellige Bestemmelser blevet truffet paa Valutaomraadet, og det i den, men jeg ved, at det er lige saa rigtigt, maa erkendes, at de har hjulpet i ikke ringe naar jeg siger, at Loven blev gennemført Grad, hvad angaar de frie Erhverv, de ud fra den Opfattelse 홢 vi kan ogsaa sige eksporterende Erhverv. For Aaret 1933 er det Haab 홢, at vi stod over for nogenlunde den Indtægtsforøgelse, der derigennem er normale Tider og over for Forhold, der i sket, opgjort til ca. 200 Mill. Kr. Jeg tør økonomisk Henseende vilde blive bedre for ogsaa roligt sige: Hvor havde vi været Samfundet end dem, man indtil da havde henne, hvordan havde Erhvervslivet været haft. Desværre maa man sige, at dette Haab stillet i dette Øjeblik, om ikke denne Foran- og disse Forventninger ikke er blevet op- staltning var blevet truffet? Men alligevel fyldt, tværtimod. Vi har siden Foraaret er det jo saadan, at vi endnu ikke er naaet 1931 her i Rigsdagen maattet beskæftige til, at der i økonomisk Henseende er Lige- os med en Lovgivning, som først og sidst vægt inden for Erhvervene. Vi staar i dette har været præget af Bestræbelserne for at Øjeblik saaledes, at vi har omkring 120 000 afbøde de stedse vanskeligere økonomiske arbejdsløse, Folk, der ingen Løn faar. Vi og erhvervsmæssige Forhold, som vort Sam- staar saaledes, at vi har en Landbostand, fund er kommet ind under, især tvunget af der baade for Husmænds. og Gaardmænds den, man kan godt sige, forrykte økonomiske Vedkommende maa arbejde fra Morgen til og erhvervsmæssige Politik, som bliver ført Aften uden for de flestes Vedkommende i det ene Land efter det andet, ikke mindst at faa Løn for deres Arbejde. Der føres i i Retning af Afspærring, Kontingentering og disse Dage Forhandlinger mellem de store Bygning af høje Toldmure. Vi har maattet Arbejder- og Arbejdsgiverorganisationer om beskæftige os med Forsøg paa at holde Er- Lønspørgsmaal, men disse Forhandlinger hvervslivet i Gang. Vi har gennemført Love føres ikke paa Grundlag af en mulig Løn- om Ydelse af Byggelaan, Eksportkreditlaan, forhøjelse, jeg tør sige tværtimod, og jeg Laan til Industri og Haandværk. Vi har mener derfor, det er et meget kritisk Tids- maattet beskæftige os med Spørgsmaalet punkt, Regeringen har valgt til at love om at faa gennemført en Rentenedsættelse Tjenestemændene, hvad de faktisk har for dem, der har faaet disse Laan, for at gjort, en Lønforhøjelse paa .3% Mill. Kr. 홢 muliggøre, at de kunde opfylde de Forplig- Ja, bliver der sagt, men det Forslag, der telser, som man mente, og som de selv mente, ligger her paa Rigsdagens Bord, er jo ikke de kunde opfylde, dengang de fik Laanet. Udtryk for en Lønforhøjelse, tværtimod, Vi har derudover maattet gennemføre Hen- det betyder en Lønbesparelse paa 7 Mill. Kr., standslov og Akkordlov. som Tjenestemændene i Kraft af ,Tjeneste- Man kan jo sige, at naar vi er blevet mandsloven af 1931 skulde have Krav paa, nødt til i den Grad at gaa ind i en saadan og jeg indrømmer, at tager man Loven Lovgivning, er det, fordi et Flertal i den pg siger: Lov er Lov, og Lov skal holdes, danske Befolkning 홢 og det blev jo for lige meget hvordan det gaar, saa har øvrigt bekræftet ved Folketingsvalget i 1932, Tjenestemændene i dette Øjeblik Krav det erkender jeg 홢 ikke vilde gaa ind for at paa en Lønforhøjelse paa mellem 10 og 11 gennemføre den eneste nødvendige Politik, Mill. Kr. Men der ligger i Regieringens nemlig at søge at afpasse Forholdene ind- Fremsættelse af dette Lovforslag et Udtryk tægtsmæssigt og udgiftsmæssigt, det vil sige for, at Forholdene ikke er saadan, at denne saa vidt gørligt sætte Udgifterne i Forhold Lønforhøjelse kan ydes, og der ligger ogsaa til de Indtægter, der nu engang var 홢 og i den Stilling, Tjenestemandsorganisationer- vore Indtægter stammer jo i Hovedsagen nes Repræsentanter tog under Forhandlin- fra vor Eksport, vort Salg af Varer paa Ud- gerne med Finansministeren, et Udtryk landets Markeder. for, at Tjenestemændene erkender, at 'en Vi har da siden Valget i 1932 prøvet saadan Lønforhøjelse kunde ikke gives, -Jeg 185