675 « Id. Febr 1888: 1. Ved. af Flods. dm Forandring af Korntiende 876 Sider. I Jylland tror jeg, at Forholdet, altsaa til omtrent 1 Pot Korn. Det er ganske er det, at Tiendeierne i Reglen ere vel til- vist hverken for Tiendeyderne eller Tiende- fredse med at kunne faae deres Tiende efter modtageren synderligt bekvemt at ysle med Kapitelstaxt; men jeg har nok hørt, at paa den Slags Naturalydelser 홢 Kan man Gerne skal det være anderledes; det kjender komme ti en Ordning af Forholdet, tror jeg ikke saa nøie. Jeg har endogsaa hørt jeg altsaa, at det er ønskeligt. Jeg tror ikke, i flere Egne i Jylland fra Tiendeydernes at det er nødvendigt for mig nu at pege paa Side, at de ere meget utilbøjelige til at ville de tvivlsomme Spørgsmaal, der ligge i For- have en Lov som den her foreliggende, og slaget; thi de ere vel bekjendte. Først og de maa altsaa mene, at den ikke er i deres fremmest er der Spørgsmaalet om Opmaalet, Interesse; men dertil kan der jo tages Hen- som en æret tidligereTaler var nærmere inde paa. syn ved den endelige Afgjørelse og for Re- Jeg skal blot nævne, at for mit Vedkommende sten er det i i; 2 fastsat, at der kan gives Er- er det mest,Afgjørende det, at den faktiske statning til begge Sider. Med disse Betragt- og retslige Tilstand er nu, at der erlægges nina er for Nie og navnlig med det for Øie, et saadant Opmaal af Korn ifølge Kjendelse at ovforslaget ubetinget gaar i den rigtige og Akkord, og jeg ser ikke ret, hvorledes man Retning, den samme Retning, i hvilken skal komme bort derfra, naar Forholdet skal Tiendebevægelsen stadig er gaaet lige fra omordnes ved at gaa over til Kapitelstaxt Aarhundredets Begyndelse og ogsaa ved de Det kan blive Gjenstand for nærmere Over- senere Love, der ere vedtagne iHalvtredserne veielse. Endvidere er detjo tvivlsom, omErstat- og Tredserne, kan jeg ikke Andet end anbe- ningen er ansat fyldestgjørende, naar den er ansat fale Indholdet af nærværende Lovforslag i for 10 Aar. Endelig forekommer det mig som et sine Hovedtræk, haabende at man maa komme meget tvivlsomt Spørgsmaal, om alene til en Afløsning af dette Forhold, der jo Tiendeyderen skal have Adgang t i l at kræve efter den Udvikling, hvori vi staa, er til Afløsning. »J hvert Fald forekommer det lllesnpe til begge Sider. i mig, hvad jeg tror ogsaa er blevet berørt, at naar Tiendeyderen begynder at kræve Af- J n d e n r i g s n i i n i s t e r e n ( J n g er s l ev): løsning, og en vis Del er afløst, saa maa Dette Lovforslag er jo en gammel Bekjendt. Tiendetageren have Krav aa at faae hele Det har foreligget adskillige Gange i det andet Forholdet ordnet, saa a t i k e Noget bliver Thing og i alt Fald en Gang tidligere her. Naturalydelse og Noget Ydelse efter Kapi- Folkethinget har ikke denne Gan givet Lov- telstaxt. Jeg tror ogsaa, at det tidligere i forslaget en indgaaende Behan ling. Jeg Landsthinget udførlig er paavistaf det ærede anser mig forpligtet til at nævne det »- det Medlem fra Lolland (Oxeiibøll), som ikke er er for Resten muligt, at den ærede sidste her for Øieblikket, at der af Lovforslagets Taler rørte ved det 홢홢 idet Thinget tog den Enkeltheder er en stor Del, som nødvendig- Stilling, at det ønskede at sende Lovforslaget vis maa bearbeides og omændres, men jeg herover i den Form, hvori det allerede oftere antager, at man vil dispensere mig fra at var vedtaget i Folkethinget, for at anmode komme ind derpaa. Jeg er altsaa enig i, at Landsthinget om at indtage et Standpunkt her er »et Forhold, som fortjener at over- t i l det p r i n c i p i e l l e S p ø r g s m a a l , veies; men det er tillige et Lovforslag, som altsaa dog med nogen Erkjendelse af, at det trænger til at bearbeides og ændres, og hvis er en Selvfølge, at der kan være Tale om det høie Thing vil undergive det en nær- Asndringer i Lovforslaget. Jeg nævner det mere Undersøgelse, antager jeg. at det vil ganske udtrykkelig o tror, at det er rigtigt bringe et fyldestgjorende Resultat. at udtale det, fordi et udtrykkelig blev frem- hævet. En anden Sag blev ogsaa fremhævet Da ikke Flere ønskede at udtale sig, af Ordføreren i det andet Thing, at man sluttedes Forhandlingen. ikke her kunde paaberaabe sig Almenvellet, og det er jo en anske naturligt; thi Tiendeydelsen er ang fastsat, konverteret til en bestemt Sagens Behandling Overgang til anden Naturalydelse. Derimod mente han, hvad v e d t o g e s enstemmig med 47 Stemmer. jeg for Resten ogsaa mener, at det kan være hensigtsmæssigt at komme til en Kapitels- Steffensenz Jeg tillader mig at fore- taxtydelse i Stedet for den nuværende Na- slaa Sagen henvist til et Udvalg, paa 9 tnralydelse og det ærede Medlem, der tog edlemmer. Ordet her, nævnte det og aa før, idet han paa- pegede, at siden 1862 er aturalydelseri flere OvennævnteForslag afSteffensen Tilfælde gaaet ned til Vt Fjerdingkar 홢 - tid- v edto ges uden Forhandling enstemmig med ligere var det dog ikke iinderl Fjerdingkiir 홢홢 - 48 Stemmer. « (